Renus liv forandrede sig, da hun i gymnasiet begyndte at spille fodbold på et hold for piger. Hun oplevede, hvordan spillet gav hende en stærk selvtillid og følelsen af at være del af holdet. Hun blev også træner for andre pigehold og opsøgte pigernes familier for at overbevise dem om at lade deres døtre spille. Fodbolden var ikke kun en sport, der sendte hendes hold til turneringer i Spanien og USA; Fodboldtræningen var også et sted, hvor pigerne blev undervist i sundhed, sikkerhed og teambuilding.

Renu er født og opvokset i en landsby i det Østlige Indien. På trods af stor fattigdom husker Renu sin barndom som god. Siden 3. klasse har hun kunnet gå i skole takket være legater og stipendier. I 2019 var hun udviklingsstudent i New Jersey i USA og det ophold åbnede for alvor Renus øjne for andre kulturer – og de store forskelle i undervisnings- og læringsmetoder. Hun spillede stadig fodbold, var engageret i frivilligt arbejde og rejste til Florida, hvor hun vandt et legat til en samfundsuddannelse i Washington DC.

Renu føler sig privilegeret, men ærgrer sig over de ringe muligheder for uddannelse i Indien – specielt for den fattige del af befolkningen. Hun ser fattigdom som den helt store udfordring, og det er blevet et mål for hende at hjælpe med at løfte de værst stillede ud af fattigdommen. Hun håber, at hendes uddannelse i sundhedsvidenskab vil gøre hende beredt. Hun peger på problemer med hygiejne i byer som den, hvor hun er født og vokset op: Folk tager sig ikke af hygiejne, fordi de ikke forstår den direkte forbindelse mellem dårlig hygiejne og sygdom. Der skal ikke meget til for at ændre den situation – nogle få smarte greb, mener Renu Kumari.

Hjertesagen for Renu er dog en lidt anden: Arbejdsmiljø og sundhed blandt de arbejdere, som knokler på farlige fabrikker. Fx er store dele af befolkningen i hendes hjemby ansat på en fabrik, der producerer plastik. De er alle helt uvidende om, at det er farligt arbejde, ligesom de ikke kender til forholdsregler, de selv bør tage for at undgå langtidsskader. For nylig udbrød der brand på fabrikken, og giftige udslip og røg bredte sig. Befolkningen i området blev hårdt ramt.

Branden tændte også en ild i Renu: Hun vil lave kampagner, der oplyser folk om, at de har ret til sundhed – på arbejde og i deres dagligdag. Hun kunne godt tænke sig at arbejde med en NGO, som uddanner mennesker i deres ret til sundhed, og i hvordan de kan kræve adgang til sundhedsvæsenet. Hvis der ikke findes en sundhedsklinik i en landsby, skal folk vide, hvor de så skal gå hen, og hvem de skal henvende sig til. Det vil også – i Renus øjne – blive hjælp til selvhjælp for lokalsamfundet, sådan som hun selv oplevede med fodbolden.