Private donorer giver bachelor uddannelse til afghansk kvinde
Roya er evakueret fra Afghanistan for at få uddannelse
Roya Bahar Quebani fra Afghanistan er den 30. kvinde, hvis bacheloruddannelse vi finansierer i Lone Dybkjær Fonden. Legatet er sammensat af private donationer fra Fondens Venner.
Hun er 20 år gammel og blev med hjælp fra Asian University for Women evakueret fra Kabul. Nu er hun i Chittagong i Bangladesh, hvor hun skal læse sundhedsvidenskab på det unikke universitet for kvinder.
“Min opvækst i Afghanistan var god. Jeg var elsket og tryg, men så kom Taliban til magten”.
Da jeg var 7 begyndte jeg i skole. Lykkelig og i blå skoleuniform gik jeg 45 minutter for at nå frem til skole hver dag, og jeg var en dygtig elev. Da jeg var 12 begyndte jeg at mærke de sociale normer og krav til piger i Afghanistan. Og da jeg var 17 satte Taliban sig på magten. Og så var det slut med at uddanne sig.
Når nogen spørger, hvad det værste, der er sket i mit liv, er, så er jeg ikke i tvivl: Talibans kontrol.
Der var den dag, da Taliban lukkede skoler og universiteter for piger, og samtidig åbnede for en ny, stor fare: At vi piger bliver gift væk, mens vi stadig selv er børn. Der var den dag, da Taliban tvang piger og kvinder til at dække sig til. Da kunne jeg i lang tid ikke forlade vores hjem, for jeg ejede ikke en lang dragt, som dem, piger og kvinder nu er tvunget til at have på, når de er udenfor deres eget hjem.
Det står også tydeligt i min hukommelse, hvordan Taliban pludselig brasede ind i vores hjem for at ”tjekke”, mens de reelt trampede al værdighed ned.
Nu har jeg fået en chance for at studere på Asian University
for Women, og jeg har valgt at læse sundhedsvidenskab, fordi jeg virkelig gerne
vil arbejde med mennesker. Jeg vil gerne være dygtig og have mulighed for at
hjælpe andre, uanset hvilken baggrund, de kommer fra, eller hvilken religion,
de tilhører.
“Når nogen spørger, hvad det værste, der er sket i mit liv, er, så er jeg ikke i tvivl: Talibans kontrol”
Jeg glemmer aldrig den dag, da jeg fik at vide, at jeg var optaget på Asian University for Women. Jeg var en af de kvinder, som universitetet i Bangladesh havde besluttet sig for at evakuere. Det kom det til at tage næsten et halvt år og mange krumspring at forlade mit fødeland.
For det første skulle jeg anskaffe mig et pas, og så skulle jeg søge om lov til at forlade landet. Asian University for Women hjalp mig, og jeg blev sat i en gruppe med ca. 15 andre kvinder. Vi skulle følges ad med til Bangladesh. Vi talte sammen på WhatsApp, mens vi forberedte os på at komme ud af Afghanistan.
Da papirerne endelig kom i orden, blev min bror min ledsager. Taliban tillader ikke, at kvinder rejser alene – det var et krav at enten min far eller bror skulle ledsage mig. Han var med på den første flyvning til Iran, hvor vi mellemlandede og jeg mødte kvinderne fra min WhatsApp gruppe. Evakueringen var lykkedes og vi skulle nu følges ad til det sydlige Bangladesh.
Turen var utroligt stressende. Faktisk et mix af lykke og tristhed. Jeg var lykkelig for at være sluppet væk fra Talibans kontrol, men trist fordi jeg havde forladt mit land.
Roya følger fem fag på det første år af sin bacheloruddannelse: Fysik, Statistik, Kritisk tænkning, Kvinder i videnskab og Forretning, etik og bæredygtighed. Hun er især glad for faget om videnskabens kvinder, fordi hun lærer om kvinders bidrag til videnskaben, som ellers er domineret af mænd.
Som alle andre på Asian University for Women har Roya også travlt med frivilligt arbejde ved siden af studierne. Hun er i gang med at afslutte Millenium Fellowship, et FN-program målrettet bachelorstuderende med fokus på Verdensmålene, og hun engagerer sig i at hjælpe andre mennesker. Fx er hun frivillig i Roshini-e-Omid, som er online undervisning af piger i Afghanistan. Hun er de førsteårsstuderendes repræsentant i de studerendes råd på Asian University for Women. Hun er dybt involveret i Women Across Borders Club, hvor hun hjælper sårbare kvinder og børn. Og så er hun Resident Assistant på campus, hvor hun hjælper nye studerende til rette i deres studieliv.
”Min far har valgt mit navn. Roya betyder drøm, og jeg vil aldrig glemme, hvad min far altid siger: At jeg er min nations drøm. Jeg husker altid mig selv på, at jeg skal studere hårdt, så jeg i fremtiden kan hjælpe mit folk”.
