Amrin Alam er fra Khulna, den tredjestørste by i Bangladesh. Hun læser andet år på hovedfaget Public Health på Asian University for Women (AUW). Hun kommer fra en ikke-videnskabelig baggrund, men brænder på trods for biologi, som hun finder fascinerende. Amrin følger kurser i epidemiologi, biostatistik, fysik I og generel biologi, som hun især er glad for, fordi faget introducerer hende til koncepter, hun ikke kendte før.

Amrin er ikke involveret i nogen AUW-klubber, men er aktiv uden for universitetet. Hun arbejder som kernefrivillig i VBD, et program under Jaago Fonden, der fokuserer på unges udvikling. Derudover er hun i virtuel praktik hos YSSE, en social organisation, der hjælper unge med at udvikle deres potentiale.

Amrins familiebaggrund har spillet en væsentlig rolle for hvem hun er. Hun er den første pige i sin familie, der går på universitetet, en milepæl, hun takker sin mors hårde arbejde og robusthed for. Amrins far forlod familien, da hun var 13 år gammel, og han efterlod moren med ansvaret for Amrin og hendes yngre søster. Imod alle odds var hendes mor fast besluttet på at døtrene skulle fortsætte deres uddannelse. På et tidspunkt tog Amrin et job som sælger for et vaskepulverfirma for at hjælpe med at forsørge sin familie. Selv mens hun arbejdede, fortsatte hun med at forberede sig til sin Higher Secondary Certificate (H.S.C) eksamen, som desværre blev aflyst på grund af COVID-pandemien.

Noget af det mest udfordrende i Amrins liv er andre menneskers skepsis og samfundets fordømmelse. Uden en far eller bror som værge har presset fra slægtninge og naboer, der holdt øje med alt, været enormt. Hun udtrykker sine tanker ved at skrive dagbog, og hun opbygger netværk og forbindelser gennem frivilligt arbejde. Hun beskriver sig selv som et ærligt, hårdtarbejdende og empatisk menneske.

Amrin husker med stor glæde den første dag på AUW. Hvordan hun kom ind ad universitetets port, følte en blanding af nervøsitet og spænding, og var usikker på, hvordan hun ville passe ind. Hendes første værelseskammerat var srilankansk, og det gør dybt indtryk på hende at bo sammen med mennesker fra forskellige kulturer.

Selvom hun endnu ikke har formuleret en specifik plan for sin fremtid, vil hun gerne lave udviklingsarbejde efter at have afsluttet sin uddannelse i folkesundhed. Hun er dybt taknemmelig for at få mulighed for at fortsætte sine studier, noget der engang syntes uden for rækkevidde. Der var ikke penge til universiteter, men det er lykkes med udholdenhed, hårdt arbejde og beslutsomhed.