11 legater med støtte fra Novo Nordisk Fonden

Afra Nudar Prionty, Bangladesh

Afra Nudar Prionty er fra den nordlige by Bogra i Bangladesh. Hun går på andet år på Asian University for Women, hvor hun læser hovedfag i Public Health og bifag i Biological Sciences. Hun er i gang med fag som Global Health, Social and Behavioral Sciences in Public Health.

Afras akademiske engagement rækker langt ud over klasseværelset. Hun blev udvalgt som Millennium Fellow for 2024, et prestigefyldt stipendium. Derudover er hun en undervisningsassistent i kemi. På campus arbejder hun som grafisk designer for flere af studenterorganisationerne, fx AUW Peace Café og AUW Dance Club.

Siden Afra kom til AUW er der sket meget for hende personligt. Hun er vokset op i en beskyttet men streng familie og har kæmpet med social angst. Nu føler hun sig mere selvsikker og tror på sine evner til at nå de mål, hun sætter sig. Et af de øjeblikke, der blev afgørende for at ændre den måde, Afra tænker, var i 2020, da hendes fars blev alvorligt syg. Det ændrede Afras perspektiv på livet og uafhængighed. I dag er hun mere fast besluttet end nogensinde på at leve livet fuldt ud.

Ved siden af sit studieliv finder Afra glæde ved at male. Det er en livspassion. Siden sin barndom har hun brugt malerarbejdet som en form for terapi i hårde tider. Hun er også certificeret makeupartist, med drømme om en dag at have sit eget makeupstudio.

En af de bedste oplevelser, Afra har haft på AUW, er fra foråret 2024, hvor hun tog Fiction Filmmaking-kurset og skabte kortfilm. Derfra fik Afra nye, dybe venskaber.

Afra vil gerne læse videre i udlandet og sikre, at hun kan underholde sine forældre, så de kan leve et stressfrit liv. Hun er enormt stolt af, at hendes forældre ser på hendes præstationer med stolthed, og hun stræber efter at blive ved med at gøre dem stolte ved at fortsætte med at udvikle sine leder- og kommunikationsevner som del af AUW’s støttende miljø.

11 kvinder på bacheloruddannelsen Public health får legater finansieret med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Vi har nu 23 kvinder, hvis uddannelse er betalt i samarbejde med Novo Nordisk Fonden.